Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/georgchristensen.dk/public_html/plugins/system/gantry/gantry.php on line 406
Malerier

selfieJeg er gennem årene, når jeg har tegnet og udgivet kalendere, mange gange blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke også malede, med mine motiver fra naturen måtte der være rigeligt at blive inspireret af. Mine svar har altid været henholdende, dels fordi jeg ikke kendte mine muligheder og begrænsninger, og dels fordi jeg ikke følte, at jeg havde tiden til det.

Med min pensionering er tiden løbet fra argumentet med den manglende tid, og jeg har eksperimenteret lidt med akvarel, før jeg begyndte at male med akryl. Det viste sig at være en fængslende hobby, og jeg begyndte at male naturbilleder fra fotos fra mine fisketure. Da årsskiftet nærmede sig, foreslog min kone, at jeg brugte malerierne i min kalender for 2015, og så ville hun klare trykningen. Jeg slog omgånde til, da jeg ikke havde set mulighed for at udsende kalenderen efter min pensionering.

Om du så vil kalde mine malerier for kunst, vil jeg helt overlade til dig, mit mål er at vise dig nogle dejlige pletter i vores skønne land, som jeg opfatter og fortolker dem.

Det er ret hurtigt blevet til en serie om mine fiskepladser ved kysten, og der er rigeligt med lokaliteter at tage fat på. Jeg har haft oplevelser alle stederne og har derfor valgt at skrive en fortælling til det enkelte maleri, fortællingen følger med maleriet når det afhændes. Derfor kan du ved det enkelte klikke til et stort billede af maleriet og til en pdf-fil med den tilhørende fortælling. Jeg håber, begge dele vil fornøje dig.

Inspireret af en østrig maler har jeg malet på bambus flueæsker med motiver fra fluefiskeriet, et begrænset antal da flueæskerne ikke just er billige.

Malerierne er akryl på lærred, mest 30 x 40 cm med sølvfarvet svæveramme, og de kan købes i min webshop til 750 kr. inkl. forsendelse. Flueæskerne er akryl på bambus og derefter overfladelakeret for bedre holdbarhed, æskerne måler ca. 9 x 14 x 3 cm, og der slidset foam i bund og låg. De kan købes i min webshop til 175 kr. inkl. forsendelse.